Vi ønsker at bruge information, som vi selv kan forskne i, så når tidspunktet kommer, har vi allerede alle de nødvendige data til vores rådighed. Hyppighedsanalyse giver en metode til at analysere disse data effektivt. Det vil sige, hyppigheden, hvormed noget sker eller forekommer. Variabler bruges for at hjælpe os med at få et bedre forståelse af disse data.
Variabler er de forskellige ting, der kan ændre sig, og vi mener, at de måske har indvirkning på, hvor ofte noget sker. De kunne være alle faktorer, der påvirker sandsynligheden for, at et begivenhed eller en hændelse finder sted. Som et eksempel antager vi, at vi er interesseret i at observere, når det regner i en bestemt by. Dette kunne afgøres ved at se på hvilken måned det er, byens placering og vejret hvert årstidsskifte. Vi kan se på disse variabler og lave velovervejede antagelser om, hvornår det mest sandsynligt vil regne.
Hvis vi er interesseret i et bestemt begivenhed, vil vi gerne spørge, hvilke variable der påvirker denne begivenhed. Hvis vi f.eks. lærer om, hvor ofte mennesker bliver syge - så bør basale variable se således ud: aldersbaserede, kønsbaserede og jobrelaterede. Vigtige faktorer som disse kan betydeligt afgøre antallet af gange, mennesker bliver syge.
Vi kan beskrive og forudsige de mønstre, vi observerer, ved hjælp af variable. F.eks., hvis vi vil vide, hvor ofte studerende får gode karakterer, ville variablerne være: deres studie tid (HVORNAAR), frekvensen af klasse tilstedeværelse (HVILKEN TID) og deltagelse i uddannelsesaktiviteter. Dette vil give os mulighed for at forstå, hvorfor nogle studerende får høje karakterer og andre ikke.
Udover at beskrive situationer, kan vi også udnytte faktorer for at forudsige fremtidige begivenheder. For eksempel, hvis vi undersøger frekvensen af fysisk aktivitet blandt mennesker, kan dets variable være aldersgruppe, køn og tidsperiode. Gennem analyse af disse faktorer genererer vi hvornår mennesker er mest tilbøjelige til at udføre fysiske handlinger.
For eksempel, hvis vi kigger på hvor ofte mennesker spiser hurtigmad, kan der laves en tabel, der fortæller dig hvornår og hvilken dag i ugen mennesker flest spiser denne type måltid. At se på denne graf sammen med alder, køn og indkomstniveau giver perspektiv på hvordan disse ting spiller ind på forbrug af hurtigmad.
Eksperimentet Et af de bedste midler til at få kvalitetsfund er gennem eksperimenter. Vi kan eksperimentere, hvilket betyder at kontrollere variabler og se på hvilken effekt de har på vores studie. Hvis vi for eksempel undersøger, hvor ofte mennesker har grøntsager i deres kost (i øjeblikket: ndl.ofer...) så kan deltagerne få en fast mængde grøntsagemateriale hver dag, og antallet af gange det faktisk bliver spist vil også blive talt.
EN
AR
BG
HR
CS
DA
NL
FI
FR
DE
EL
HI
IT
JA
KO
NO
PL
PT
RO
RU
ES
SV
CA
TL
IW
ID
LV
LT
SR
SK
SL
UK
VI
SQ
ET
GL
HU
MT
TH
TR
